Boganmeldelse: Smukke Anna af Jonas Wilmann

Bagsidetekst: Den smukke romapige Anna bor i et nedlagt fabrikskvarter lidt udenfor Prags bymidte.

Hendes skønhed er ikke gået ubemærket hen: I byens underverden er der folk, der har store planer for hende.

Snart bliver hun ledt på en blodig rejse ind i vanviddet – en kamp for genoprejsning for hendes folk, og en færd hvor hun krydser skæbner med de for længst afdøde.

Anmeldelse: Det er let at blive afskrækket af et stykke selvudgivelset litteratur, for hvilke standarter kan man egentlig forvente sig? Jeg er bestemt ikke den eneste der føler mig splittet om emnet, og derfor tænker jeg mig tit en ekstra gang, før jeg melder et samarbejdsvilligt svar tilbage til forfatteren eller ej. Ved lige netop denne roman var jeg dog ikke i tvivl, fordi jeg før havde læst noget fra forfatterens hånd uden skuffelse.

Har man læst et eller begge af forfatterens andre værker, vil man bide mærke i sproget, der spiller betydelig mere på stemninger end hvad man før har set fra forfatteren. Hele romanens rakler mellem det realistiske og indbildning, der hurtigt bliver blandet sammen til en fascinerende cocktail, der driver ens hektiske bladninger efter svar, og slutningen der er fri for åben fortolkning, kan man gnuble over længere tid af gangen. Forfatteren beviser derfor tydeligt, at han magter at formulere sig i et passende sprog til den anderledes historielinje, og at han evner at skrive.

Personligt fandt jeg også bogen en tand lærrig, da mit kendskab til den hinduistiske gudinde Kali voksede sig større. Ødelæggelsens gudinde spreder ikke ondskab, som jeg huskede hende for, men suger negativitet og ondskab fra hendes tilbedere. Det var rart at blive bevidst om. Desuden tilføjer dobbeltheden et godt twist til bogens univers, hvor den uskyldige Anna forvikler sig ind i et blodigt univers.

Jeg kan forestille mig, at det vil være svært for nogle at forholde sig til Anna, fordi det kan være svært at opfange, hvad det er der foregår indeni hende. Hun kan næsten kaldes for kontroversiel, da hun har en ide om at hun skal befri verden for grådighed og ondskab, ved at slå de ihjel som spreder det. For er hun så ikke selv ondskabsfuld? Hun er noget af en atypisk hovedperson, og et ganske tankevækkende emne i sig selv.

Den bedste egenskab ved Smukke Anna er, at jeg kun kan forestille mig, at der vil være mere at hente, hvis bogen læses over flere omgange. Af samme grund vil jeg derfor også mene at det kan betale sig i den lange ende at købe bogen, i stedet for konstant at genlåne den på det nærmeste bibliotek. Forfatterens tredje udgivelse byder på en anderledes læseoplevelse af den gode slags, som jeg uden tvivl vil vende tilbage til indenfor den nærmeste fremtid.

Smukke Anna. Udgivet af Forlaget KAOS, 2011. 206 sider.